Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lyrik og Erotik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, at han led af Hjemvee efter Himlen. «Hvis
han havde ført Penselen, da havde han malt
Madonna di Foligno, og havde han ført Meiselen,
vilde han have modeleret Canovas Psyche. Som
Digter havde han skrevet Jobs Klageraab til
Jehovah, Herminias Stanzer i Tasso, Romeos og
Julies Samtale i Maaneskin af Shakspeare og Lord
Byrons Skildring af Haydee.» Dette behøvedes
nu heldigvis ikke, da det var gjort af Andre; det
lader sig imidlertid neppe negte, at han, da han
senere hen forsøgte sig i den ene af disse
Retninger, nemlig som Digter, dog lod en Del
tilbage at ønske i Sammenligning med sine
Forbilleder, hvis Liv rigtignok ikke heller som hans
blev ført foran Speilet. Men lad os see ham
elske, see, hvem han elsker og hvorledes.
Først nogle Præliminarier. Det forstaaer
sig, at en Tidsalder som denne ikke kan behandle
det Erotiske rent uden at blande Theologien ind
deri. Medens en moderne Digter, som Turgéniew
f. Ex., aldrig spilder et Ord paa theologiske
Materier, høist som i «En besynderlig Historie»
skildrer den religiøse Fanatisme som en
Vanvidsform, lader en Digter som Lamartine
sine Elskende gjennemgaae hele theologisk-philosophiske
Cursus med hinanden. De ere af forskjellig
Anskuelse og hun ham aandeligt overlegen;
hun synes ogsaa at have været to eller tre
Aar ældre, hvilket i dette Tilfælde betyder saare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
