Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pege paa de royalistiske Oder, man har skrevet
som Barn og Yngling og lægge dem ved Siden af
de demokratiske Digte og Værker, man har forfattet
som voxen Mand. Denne Stolthed er maaskee
især berettiget, naar man, efter at Opstigningen
var tilende, paa det høieste Trin af Lysets
Stige har fundet Landsforvisning, og naar man
kan datere denne Fortale fra Exilet.»
Lad os da i disse Hugos første Oder mindre
studere Digteren end den Tidsalder, i hvilken
de bleve til. De gjennemgaae hele Frankrigs
Historie fra 1789 til henimod 1825 og indeholde
det hele System af Synsmaader, der under
Restaurationen var det officielle. I dem af dem,
der behandle Revolutionen, er der ligesom i de
tilsvarende Digte hos Lamartine to Ord, der
forekomme hyppigere end alle andre, det er Ordene:
Bødler og Ofre. Man seer i Revolutionens Historie
ikke Andet. For Revolutionens ledende Aander
gives der kun een Betegnelse: Bødler, Conventet
betegnes som skabt af Djævelen (Liv. I, Ode 4),
og hvor lidet Hugo end ellers ynder den hedenske
Mythologi, kan han dog ikke undvære Anarchiets
«Hydra», naar det gjælder om at skildre
Revolutionstilstandenes Sorthed. For Revolutionens
Fjender derimod er Betegnelsen Ofre den staaende,
Vendéens Opstand forherliges i hvert andet af
Digtene, og der helliges dens Helte og Heltinder
hele Oder (f. Ex. La Vendée, Quiberon, Mlle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
