Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke vil tiltroe ham den Prætention «at ville
bryrde en Bane eller skabe en Kunstform.»
I Fortalen af 1824 gjentages de samme Forsikringer
og i høist betegnende Udtryk, men man
føler, at den unge Digter staaer overfor en
Kritik, der mistænksomt følger hans Vei og at
Stikordet «romantisk» som ensbetydende med
Overtræder af Klassicitetens Regler allerede er
blevet fæstet paa ham. Han er ivrig for at
godtgjøre sin litterære Orthodoxi: Hvad man trænger
til, er ei til Nyhed, men til Sandhed. Denne
Trang er det, han vil tilfredsstille. Smagen, «der
ei er Andet end Autoriteten i Litteraturen»,
viser ham imidlertid netop, at Værker, der ere
sande med Hensyn til Indholdet, ogsaa bør være
det med Hensyn til Formen. Saaledes kommer
han til Fordringen af «Localfarve», som de
klassiske Skribenter neppe ganske have
fyldestgjort. [1] Iøvrigt burde man selvfølgelig
«religiøst» følge de Regler, der vare paalagte
Sproget af Boileau. — Om Digteren lærer han, at han
bør gaae foran Folkene som en Lyssøile og føre
dem tilbage til Ordenens, Moralens og Ærens
store Principer. Mangelen ved Ludvig «den Stores»
Aarhundrede er den, at Skribenterne da ikke
anraabte Christendommen istedenfor de hedenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
