Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Det formelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere Senator, intet Ord er mere borgerligt. Jeg
fremkaldte en Storm paa Bunden af Blækhuset
og blandede Ordenes sorte Flokke med Ideernes
hvide Sværme og sagde: Der gives intet Ord,
hvorpaa Ideen i sin rene Flugt, endnu frisk og
fugtig af Himlens Azur, ikke kan dale ned og
hvile.»
Dog endnu er Hugo, selv naar han tvivler,
ikke saa vidt. Han kalder endnu selv sin Poesi
for «Cavaleerpoesi» og stempler med dette om
den engelske Restauration mindende Ord sig selv
som Restaurationens priviligerede Digter. Men
den Umulighed, hvorpaa han strander, er den, at
faae den religiøse og den litterære Tradition til
at dække hinanden. I Balladerne føles det især.
Hugo fremdrager de gamle Minder fra Middelalderen
og Lehnstiden. Hvad kan være mere loyalt!
Men Litteraturen fra Ludvig d. 14des Tid havde
fuldstændig brudt med Middelalderen og dens
Minder. Hvad kan altsaa være mindre klassisk!
En af Balladerne skildrer en Hexedands (La ronde
du sabbat), en anden taler om Sylpher og Feer,
hele de gamle Legenders farverige Overtro lever
op, man er ikke langt fra Romantiken. Endelig
er Tonen i disse Digte ikke klassisk, det er her
som i Tydskland og Danmark Folkesangenes Visetone,
der afløser den fornemme og boglige Stil.
Denne Poesi har tilmed et nyt nationalt
Element (Le géant, le pas d’armes du roi Jean),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
