Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gud og Udødelighed synes ham ikke væsentlig for
Religionen og med Begeistring udraaber han:
«Ofrer med mig ærbødigt en Lok for den hellige
forstødte Spinozas Manes! Ham gjennemtrængte
den høie Verdensaand, det Uendelige var ham Et
og Alt, Universet hans eneste og evige Kjærlighed;
i hellig Uskyld og dyb Ydmyghed speilede
han sig i den evige Verden, hvis elskværdigste
Speil han atter var; fuld af Religion var han og
fuld af hellig Aand.»
Man seer, at selv Oplysningsperioden ikke
havde bibragt den positive Religion et haardere
Slag end dette Følelsessværmeri. — Og idet
Schleiermacher nu saaledes opløser Religionen i
Følelse, splitter han tillige dens Autoritet ved at
give den til Pris for Individualiteternes uendelige
Mangfoldighed. Alle Dogmer, Regler, Forskrifter
og Grundsætninger forsvinde, idet han fordrer
Alt tilegnet af den enkelte Personlighed paa
eiendommelig Maade. Han hævder nemlig, at «hvis
En nok saa fuldkomment forstaaer hine
Grundsætninger og troer at have dem inde med nok
saa stor Klarhed, men ikke veed og ikke kan
godtgjøre, at de ere opstaaede i ham selv som
Ytringer af hans eget Gemyt og oprindeligt ere
hans egne, saa maa man endelig ikke lade sig
overtale til at troe, at et saadant Menneske er
fromt eller fremstille ham som religiøs; thi han
er det ikke, hans Sjæl har aldrig undfanget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
