Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Autoriteten. Store Himmel hvilket Bevis! Et
eneste Pust og det ligger.
Et af to: Enten hviler den katholske Kirke
paa den almindelige Anerkjendelse af dens
Sandhed eller den gjør det ikke. Hviler den derpaa,
saa er den jo almindelig anerkjendt og behøver
intet Forsvar, da den ingen Fornegtere har.
Hviler den derimod ikke derpaa, saa er den ifølge
Theorien falsk, og intet Forsvar kan hjælpe den.
Men ikke nok hermed: Selve denne Lære, at
den almindelige Overensstemmelse afgiver
Kjendetegnet paa det Sande, selv den maa jo ogsaa
bevise sin Sandhed ved at den er almindelig
anerkjendt. Men lader der sig nu tænke en mere
blodig Skjæbnens Ironi end den, at den ikke blot
blev almindelig bestridt, men at Kirken selv i
1832 forkastede denne Lære? Saaledes stod
altsaa Lamennais pludseligt alene med den Lære,
at det var Summen af alle de Andre, der havde
Ret. Lader der sig tænke en mere latterlig
Modsigelse? Ja, der lader sig tænke en, nemlig den,
som strax efter indtraf: at Lamennais som
Kirkens lydige Søn, bøiende sig under dens
Autoritet, selv frafaldt og afsvor denne sin Lære om
Kirkens Autoritet som Sandhedens ufeilbare
Kjendemærke.
Men vi behøve ikke at kaste Blikket saa
langt frem som til 1832 for at see, hvorledes
Autoritetsprincipets Mænd kom i Strid med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
