Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eget Princip. Hvad man end forfægter, maa man
først og fremmest have Frihed til at tale. Det
er det Guddommelige ved Friheden, at selv dens
Hadere trænge til den og nødes til at anraabe
om den. Bladet Le conservateur begyndte med
paa det Ivrigste at hævde Pressefrihed og var
siden høiligt generet heraf. Man kunde ikke godt
negte Andre en Frihed, man havde fordret for
sig selv; man kunde ikke godt — men man gjorde
det. Ganske lige saadan gik det med Hensyn til
Spørgsmaalet om parlamentarisk Regjering eller
som man da kaldte det det parlamentariske
Prærogativ. Ved Begyndelsen af Restaurationen er
det den katholske og monarchiske Skole i
Frankrig, der gjennem sine Bladartikler og sine Talere
kuldkaster det første Ministerium, som var
udgaaet af Kongemagtens frie Valg. Man vilde
selv til Roret. Saaledes var det da Autoritetsprincipets
Skole, der i Frankrig først fastslog
de stik modsatte Principer: Pressefriheden i
dette Ords mest udstrakte Betydning og den
parlamentariske Majoritets afgjørende Indflydelse.
Man undergravede selv den Grund, hvorpaa
Autoriteten hvilede.
Hos den stolte og lidenskabelige Præst
Lamennais er Udviklingen i denne Retning til at
controllere Punkt for Punkt. Chartet, som jo
paa det Nøieste hang sammen med Kongemagten,
sikrede idetmindste paa Papiret Religionsfrihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
