Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omstændigheder. Tænk blot, hvilke Meninger vi vilde have,
hvis vi vare komne 10 Aarhundreder tidligere
til Verden eller i samme Aarhundrede i Teheran,
i Benares, paa Otaheiti!» [1] Der er mere sand
Philosophi i disse Par Ord end i hele
Lamennais’ berømte Hovedværk.
Vi have ladet os drage et Par Aar for
langt frem i Tiden ved at følge Lamennais til
det Punkt, hvor han foretog Overgangen til
Demokratiet. Da i 1823 «Essai sur l’indifférence»
foreligger færdig, vil han endnu som alle
Restaurationstidens andre Theokrater ved Kirkens
Autoritet styrke Fyrstens.
Imidlertid døer denne Fyrste og Carl d. 10de
bestiger Tronen. Han bestiger den med al
mulig Pomp og Pragt. Man fører ham til Reims
for at han kan blive salvet. Den 20 Mai 1825
fandt Salvningen Sted, og det syntes som om al
gammel monarchisk og clerical Overtro i den
Anledning var steget op af Graven. Det var
saaledes en gammel Tro, at kronede Hoveder
vare istand til at kurere Kjertelsyge. Denne
Mening var saa uomtvistet, at under Ludvig d. 15de,
der ogsaa gjorde Brug af dette gamle Privilegium,
en Dame fra Valenciennes, der havde ladet sig
berøre af Kongens Hænder og der i den Hensigt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
