Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig udmunder den religiøse Reaction da
i Pius d. 9des Syllabus, hin berømte Balle, der
stempler den frie Tanke som et Frihedens
Delirium, fordømmer borgerligt Ægteskab,
Adskillelsen af Kirke og Stat, Religionsfrihed,
Pressefrihed og Talefrihed og fordømmer den Vildfarelse,
at Kirken skal forsone sig med «Fremskridtet,
Liberalismen og den moderne Civilisation». Dog
næsten endnu curiøsere end Syllabus ere
Forsvarsskrifterne derfor, den tydske Biskop Kettlers
betitlet «Den falske Frihed og den sande Frihed»
og den franske Biskop Dupanloups «La conveution
du 15 décembre et l’Encyclique du 8 décembre»,
der forklarer og retfærdiggjør Pavens Kamp mod
«den frække Fornegtelse af alle de store Sandheder,
der udgjøre Grundvolden for det menneskelige
Samfund». Man maa kun ikke troe, at disse
Brochurer ere meget paafaldende i deres Form
eller fulde af iøjnefaldende Taabeliglieder. De
ligne i Tone og Indhold mest en moderat Artikel
i en dansk liberal Avis.
Jeg har angivet de Resultater, hvortil den
nykatholske Retning førte. Men vel at mærke
disse Resultater høre kun Historien, ikke mere
Litteraturhistorien til. Enhver Retning er
altid historisk længe efter at den har ophørt
at være litteraturhistorisk. Dette er
den kun, saa længe den endnu har ikke blot
Magthavere, Hertuger og Bisper, men Aander og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
