Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Gang giver sig Luft: den vakte megen
Opsigt og stor Forundring. Man forudanede fra
nu af i ham den Digter, der tre Aar senere i
Fortalen til Hernani skulde definere Romantismen
som «Liberalismen i Litteraturen».
Men hvad der allermest fremmede Autoritetsskolens
Opløsning, det var at Bourbonerne i 1824
havde gjort deres store og afgjørende Dumhed
overfor Litteraturen. Chateaubriand var paa den
haanligste Maade bleven udstødt af Ministeriet
Villèle, og det netop i det Øieblik, da han havde
skaffet det Bourbonske Navn en Triumph ved den
lykkeligt tilendebragte spanske Krig, som han
pleiede at kalde sin politiske «René», det vil sige
sin Politiks Mesterstykke. [1] Man forhaanede
Chateaubriand, den Mand, hvem man paa en Maade
skyldte Alt, ham, der havde lagt Grundstenen til
den hele Bygning, som man havde opført. Christelig
Ydmyghed var ikke Grundtrækket i hans
Charakter, og han vendte ikke den høire Kind
til, naar man slog ham paa den venstre. I Juni
1824 gik han aabent over til Oppositionen, blev
dens Fører og overtog Ledelsen af Journal des
Débats. Han trak snart den hele seraphiske
Digterskole, hvis Patriarch han var, efter sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
