Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Det reelle Autoritetsprincips Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lafayette sendte ham et Laurbærblad. Constant
smigrede ham. Han begyndte at fraternisere med
Béranger og blev besunget af denne. Victor Hugo
skrev en Ode til ham (Livre III Ode 2), der
skulde paa eengang forherlige og trøste, og hvori
der forekom Ord som disse: «Hvad vilde Du
ogsaa ved et Hof?» eller: «Der gives intet
Skjønnere end et Laurbærtræ, som Lynet har ramt.»
Hans Frafald gav Restaurationen et Stød i Hjertet.
Saalænge Restaurationstidens Skuffelser havde
varet, havde Frankrigs Digterskole været
«immanuelisk» og seet en Skytsengel ved hvert
Menneskes Vugge og Baare. Med Chateaubriands
Illusioner faldt ogsaa alle de Andres, og istedenfor
hin Skole traadte en anden, som Southey gav
Navnet «satanisk» og som tog imod det, en Skole
med skarpt Blik for det Onde og for alle
Rædsler, med pessimistisk Aandsretning og
revolutionære Sympathier.
Men ind i den Sindsbevægelse, der var foraarsaget
ved denne uforudsete og betydningsfulde
Begivenhed, greb en anden endnu betydningsfuldere
og følgerigere Begivenhed, der virkede Verden
over: Efterretningen om Byrons Død.
Denne Efterretning virkede saa meget des
mægtigere som den bragte Sympathierne for den
første Frihedskamp, der havde fundet Sted siden
Revolutionen, til at slaae ud i lyse Luer. Et
nyt Ideal dannede sig i det menneskelige Sind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
