Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XII. Irsk Revolte og Oppositionspoesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XII.
I November 1825 skriver Walter Scott i
sin Dagbog: «Thomas Moore her ... I hans
Væsen er mandig Aabenhed, parret med fuldkommen
Anstand og god Opdragelse. — Intet Spor
af Poet eller Pedant ... Hans Ansigt er ikke
usædvanligt, men hans Træk ere saa livlige, især
naar han taler eller synger, at de ere langt
interessantere end regelmæssig Skjønhed kunde gjøre
dem. Jeg huskede, at Byron baade mundtlig og
i sin Dagbog saa tidt har nævnt Moore og mig
i samme Aandedræt og med samme Art Agtelse,
at jeg var nysgjerrig efter at see, hvad vi kunde
have tilfælles, da Moore stedse har levet i den
elegante Verden, jeg paa Landet og med
Forretningsmænd, ogsaa ofte med Statsmænd, da Moore
er en Lærd, jeg ikke, han en stor Musiker,
medens jeg ikke kjender en Node, og da han er
en Demokrat, jeg en Aristokrat, ikke at tale om,
at han er en Irlænder, jeg en Skotte. En Ting
have vi dog tilfælles, og det er et vigtigt
Lighedspunkt: vi ere begge to godmodige Fyre, der
heller nyde Øieblikket end anstrenge os for at
holde vor Løveværdighed vedlige, og vi kjende
begge Verden nok til af vort Hjerte at foragte
saadanne høinæsede Personer, der i deres
litterære Vigtigmageri minde om den Mand, Johnson
mødte i et Værtshus og som forestillede sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Feb 11 00:13:59 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/4/0229.html
