Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle sine Digtninge med Forkjærlighed har malt.
Og nu vilde Tilfældet, at han til Brud skulde
faa en seig og kraftig engelsk Charakter. Miss
Anna Isabella Milbanke, eneste Barn af en rig
Baronet, havde fængslet Byron ved sit simple
og beskedne Væsen, lokket ham ved Udsigten til
for hendes Medgift at kunne sætte Newstead
istand, irriteret ham ved et Afslag, da han
beilede til hendes Haand, interesseret ham ved kort
derefter af egen Drift at begynde en Venskabsbrevvexling
med ham, og hun gav ham nu endelig
sit Ja som Svar paa et Beilerbrev, der blev
skrevet i det uforsvarligste Letsind og afsendt, fordi
en Ven, hvem lian forelæste det, fandt, at det var
«smukt skrevet». Af lutter slette, dels forfængelige,
dels philistrøse Hensyn styrtede Byron sig
ind i et Ægteskab, der ikke endte værre end det
var til at forudsee. Under Forlovelsestiden var
han forholdsvis i en munter Stemning. «Jeg
er meget forelsket, skriver han til en Veninde, og
saa taabelig som alle ugifte Herrer i denne
Situation,» og et andet Sted: «Jeg er nu den
Lykkeligste af alle Dødelige, da jeg for otte Dage siden
er bleven forlovet. Igaar traf jeg den unge F.,
ogsaa den Lykkeligste af alle Dødelige; thi han
er ogsaa blevet forlovet.» Saa barnagtige ere
alle Brevene fra den Tid, at Byrons eneste
alvorlige Bekymring synes den, at han ikke kan
udstaae blaa Kjole og at det er Skik at lade sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
