Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Byron. Den individuelle Lidenskabelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det sig formeligt ud, som om alt det Hykleri,
der havde spiret hos de franske Emigranter, der
var steget og steget i den tydske Romantik, og
som havde taarnet sig op under Reactionen i Frankrig
nu styrtede ned over den ene Mands Hoved.
Den ædle Macauley siger i Anledning heraf:
«Jeg kjender intet saa latterligt Skuespil som det
britiske Publicum under et af dets periodiske
Anfald af Moralitet. I Almindelighed gaae
Bortførelser, Skilsmisser og Familietrætter hen uden
at vække Opmærksomhed. Vi læse Skandalen,
tale om den en Dags Tid og glemme den. Men
een Gang hvert sjette eller syvende Aar bliver
vor Dyd krigerisk. Vi kunne ikke taale, at
Religionens og Sædelighedens Regler blive
saaledes krænkede. Vi maa danne et Bolværk mod
Lasten. Vi maa vise de Letfærdige, at det
engelske Folk kjender Vigtigheden af de huslige
Baand. Følgelig bliver en eller anden ulykkelig
Mand, der i ingen Henseende er mere fordærvet
end hundrede andre, hvis Overtrædelser ere blevne
behandlede med megen Mildhed, udpeget som
Syndebuk. Hvis han har Børn, blive de tagne fra
ham; har han en Livsstilling, bliver han
fordrevet fra den; de høiere Klasser hilse ham ikke,
de lavere hysse og pibe af ham. Han bliver en
Art Pidskedreng, ved hvis Straf og Smerter man
paa samme Tid straffer alle Ugjerningsmænd af
hans Art. Vi tænke saa med indre Velbehag paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
