Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Byron. Jegets Fordybelse i sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ensomme Veie har følt Synet af et sig nærmende
Menneske som Indtrædelsen af en smudsig Plet i
hans frie og rene Synskreds, i ethvert saadant
Menneskes Sjæl ville disse lyriske Udbrud tinde
Echo. Childe Harold er ene. Han har lært, at
hah mindst af Alt er skikket til at gaae i Trop
med andre Mennesker, ude af Stand til at underkaste
sine Tanker fremmede Tankers Herredømme
eller til at give Magten over sin Sjæl til Aander,
mod hvilke hans gjør Oprør. Hvor Bjergene
stige, der føler han sig blandt Venner, hvor
Havet ruller, der er hans Hjem; det Digt, Naturen
skriver med Solstraaler paa Søen, er ham kjærere
end en Bog i hans Fødelands Sprog. Blandt
Mennesker føler han sig som den vilde Falk, naar
man har klippet dens Vinger. Men skjøndt han
dyer fra Verden, hader han den ikke derfor; det
er hverken af Misfornøielse eller af Trods, at
hans Sjæl samler sig dybt i sin Kilde; den
frygter for at skumme over i Mennesketrængselen,
hvor i et Øieblik et Menneskes hele Lykke
kan sættes til «saa at alt hans Blod
forvandler sig til Taarer». Er det da ikke bedre,
siger han, at være alene og saaledes blive en Del
af Alt omkring En, naar dog Synet af høie
Bjerge er ham en velgjørende Følelse, medens
Byernes Summen er ham en Tortur, og naar
Fjeldet, Himlen og Havet ere en Del af hans
Sjæl, som han af dem, og det at elske dem hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
