Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flertal imod sig i Kammeret og veg Januar 1828.
Paa den altfor hensynsløse Klerikalisme fulgte
under Martignac et Indrømmelsernes Ministerium,
der stræbte at sætte Jesuiterregimentet nogle svage
Dæmninger, men Følgen blev kun, at Kongen
ved det første Nederlag, Ministeriet led i Kamrene,
greb Leiligheden til at give det sin Afsked og
indsætte Ministeriet Polignac, hvis Chef, den
tidligere Gesandt i London, var Manden efter hans
Hjerte. Polignac troede paa Kongedømmet som
Guds Skygge paa Jorden, troede (og styrkedes
ved Syner i Troen paa) at have modtaget
guddommelig Sendelse til at gjengive det dets tidligere
Nimbus. Men Regjeringen blev saa upopulær, at
Tidens eneste krigerske Daad, Algiers Erobring,
blev koldt optaget af Folket og ligefrem seet med
Sorg af den stærke Opposition. Da Kammerets
Opløsning, trods Bispernes Hyrdebreve og Kongens
personlige Indblanding i Valgkampen, førte til
Oppositionens Gjenvalg, var det, at Statscoupet
indtraadte. Saa fulgte Katastrofen, tre Dages
Kamp, og Ministeriet skylledes bort af
Folkebevægelsens Bølger, der reve Tronen og
Kongehuset med sig.
Men skjøndt Tiaarets første Halvdel saaledes
politisk talt var en Reaktionens Tidsalder, havde
den socialt og aandeligt betragtet et helt andet
Præg. For det Første avlede selve Trykket
Frihedstrang. Borgerstanden og den lærde Stand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
