Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den politiske Baggrund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ludvig d. 18de, betegner en Følelse, der bidrog
Sit til at styrte Louis-Philippe.
Og naar han sad til Hest, tog han sig ikke
ud. Da han i Juni 1832 efter en af de utallige
Tumulter i Paris havde erklæret Byen i
Belejringstilstand, og holdt Revne over 50,000
Nationalgardister og Linietropper, der dannede Spalier paa
Boulevarden, red Kongen ikke i Midten af Graden,
men først paa høire Side, hvor Nationalgarden
stod, hele Veien bøiet ned over Hestens Side for
at trykke saa Mange som mulig i Haanden, og to
Timer senere red han paa samme Maade tilbage
langs ad Linien; det saae ud, som om hans Ribben
maatte knækkes. Dertil smilte han i Et
væk; hans trekantede Hat gled ham ned i Panden
og gav ham et ulykkeligt Udseende; han syntes
med Øinene at bede om Velvillie og Tilgivelse
for at han havde erklæret dem Alle i
Belejringstilstand. Hvilket Syn for en letbevægelig,
fantasirig Befolkning! for en Befolkning, hvis ældre Slægt
havde seet Napoleon Bonaparte ride forbi «med
sit marmoragtige Cæsaraasyn, sine ubevægede
Øine og sine unærmelige Herskerhænder!» [1]
Trods Kongens Popularitetsjagt var der et
dybere Svælg mellem hans Hof og Folket, end der
havde været mellem det og Restaurationstidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
