Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Gjøren for de høieste Funktioner, skattede det
nye Tidsrums Børn Vorden, Naturtilblivelse som
den høieste Virken. Det var en tydsk Idee, Herder’s
og Goethe’s, som ubevidst fyldte Sindene og
samtidig indgav dem en Afsky for Regler og
akademiske Grundsætninger. Thi hvorledes kunde
Kunsten som ubevidst, naturlovbunden Frembringelse
være udenfra givne Regler underkastet!
Der var kommen en Bevægelse i Sindene,
som mindede om Renaissancens. Det var, som
om Luften, man indaandede, beruste. I hin lange
Tid, medens Frankrig aandeligt havde staaet stille,
vare de store Nabofolk, Tydskere og Englændere,
ilede det langt forbi, havde vundet Forspring i
Befrielsen fra gamle, hæmmende Overleveringer.
Man vidste det, man følte det med Ydmygelse,
og denne Følelse gav den nye Kunstbegeistring en
Braad. Samtidig kom de hidtil ukjendte eller
samtidige fremmede Værker over Grændserne og
revolutionerede de unge Sind; man læste Walter
Scotts Romaner, Byrons «Corsar» og «Lara» i
Oversættelse, man slugte Goethes «Werther» og
Hoffmanns fantastiske Fortællinger. Og paa een Gang
følte de forskjellige Kunsters Dyrkere sig som Brødre.
Man havde Musikere, der studerede de fremmede
og indenlandske Poesier, Digtere, der (som Hugo,
Gautier, Mérimée, Borel) forstode at tegne og male.
Man læste Digte i Malernes og Billedhuggernes
Værksteder; den unge Elev i Delacroix’s og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
