Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Artikler, Balzacs Dedicationer, George Sands
«Lettres d’un voyageur» ere Vidnesbyrd om en
oprigtig, brændende Beundring, der ikke tillod
Digternes og Skribenternes til Ordsprog blevne
Misundelse mod hinanden at komme op.
De forherligede ikke blot, de inspirerede og
understøttede hverandre; det er snart en beaandende
Paavirkning, snart en kunstnerisk Anvisning, snart
en technisk Haandsrækning, der knytter den ene af
Periodens Skribenter til den anden. Emile
Deschamps viser Hugo Veien til poetisk Behandling
af den gamle spanske Romancero, Gautier skriver
den skjønne Tulipansonet i Balzacs «Un grand
homilie de province à Paris» og hjælper ham med
at dramatisere sine theatralske Æmner, Sainte-Beuve
læser George Sands Manuscripter igjennem
for hende og staar hende bi med kritiske Raad,
hun og Musset lade i et givet Øieblik deres
Inspirationer smelte sammen, Madame de Girardin
forfatter en Roman i Breve sammen med Méry,
Sandeau og Gautier, og Mérimée forbinder
Realisterne Beyle og Vitet med den egentlige
romantiske Leir.
Den korte Stund, da de Alle mødes og forenes,
er Litteraturens Blomstringstid. Ikke mange
Aar efter hviler Nodier i Graven, Hugo sidder
landsforvist paa Jersey, Alexander Dumas driver
litterær Industri, Sainte-Beuve og Gautier flettes
ind i Prindsesse Mathildes Kreds, Mérimée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
