Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den poetiske Befrielseskrig begyndte med et
Stormløb mod den klassiske franske Tragedie, de
litterære Traditioners svageste og mest udsatte
Punkt. Hugo kjendte saare lidet til de talrige
Anfald paa dens Autoritet, som vare fremkomne
rundt om i Europa, og for Den, som har læst
Lessings, Wilh. Schlegels og de engelske
Romantikeres saa mange Aar ældre Udtalelser imod den,
frembyder Hugos Manifest i denne Henseende lidet
Nyt. Men det var naturligvis altid en Handling
at føre Kampen paa Frankrigs egen Grund. Betragter
man ikke denne Fortale historisk, ville
de Kraftanstrængelser, der gjøres for at paavise
det Unaturlige i at sammentvinge den dramatiske
Handling indenfor 24 Timer og en og samme
Søjlehal, synes Nutidslæseren næsten lige saa
uinteressante som de Urimeligheder, der bekjæmpes; men
man maa huske, at Boileaus lovgivende Myndighed
den Gang endnu stod urokket i Frankrig.
Langt større psychologisk Interesse have de
Partier, hvor Hugo udvikler sin personlige Poetik,
skjøndt han er saa meget Digter og saa lidet
Tænker, at han kun sjældent leverer en
fyldestgjørende Bevisførelse.
Det gjælder for ham om at bekæmpe Tragediens
abstrakte, antikiserende Retning. Han gjør det
besynderligt nok i Christendommens Navn og ved
Hjælp af en stor verdenhistorisk Oversigt, der er
lige saa falsk systematisk som nogen af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
