Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klappere og i Stedet betinget sig 300 Pladser
folde tre første Aftener. De Trofasteste blandt lians
Trofaste, unge Mænd, som efter egen Tilstaaelse
i den urene Hensigt at ærgre den gode Borger
tilbragte deres Nætter med at skrive »Leve Victor
Hugo!» i Rue Rivolis Buegange, hvervede de
unge Malere, Arkitekter, Poeter, Billedhuggere,
Musikere, Bogtrykkere, der efter deres af Hugo
tildelte Devise «Hierro» vare rede til at staa
som Jern imod Fjenden. Fra Tæppets Opgang
brød Stormen løs, og hver Aften, Stykket opførtes,
var der i Theatret en saadan Helvedeslarm, at
det kun med Møie spilledes til Ende. Hundrede
Aftener i Træk blev «Hernani» udpebet, og
hundrede Aftener i Træk modtoges det med Stormklap
af unge Enthousiaster, der ikke bleve kjede
af for deres Høvdings og Mesters Skyld Aften efter
Aften at høre de samme Vers og forsvare dem
Linie for Linie imod Modstandernes Had, Raseri,
Misundelse og Overmagt. Det synes en ringe
Ting, og dog er det kun i Frankrig, at man
nogensinde har fundet en saadan Ungdom, en saadan
Korpsaand, hvor intet ydre Korps var til, en
saadan Uegennyttighed og Hengivenhed for en Andens
Sag og Ære.
Modstanderne kjøbte Loger og lod dem staae
tomme for at Aviserne kunde meddele, at Huset
var tomt; Nogle vendte Ryg til Scenen, Andre
gjorde fortvivlede Miner, som om de ei kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
