Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Børnlille, pas godt paa Victor Hugo; thi Vorherre
er vel en vakker Mand, men han har saa Meget
at gjøre, at vor Ven fremfor Alt maa regne paa
os. Graaer da og gjører ikke den, I tjene, Skam.
Amen.
Deres med Liv og Sjæl hengivne
Charlet.»
Baaren af en saa sværmerisk Hengivenhed,
i Kamp med en saa fanatisk Modstand var det,
at den romantiske Kunst stormede den første
fjendtlige Skandse og vandt sin første afgjørende Seir.
Disse Ynglinge hørte fra Scenen deres egen
Trods og Uafhængighedsdrift, deres Mod og
Hengivenhed, deres ideale og erotiske Længsler stemte
endnu en Tone høiere, og deres Hjerter smeltedes
ved hvad de hørte.
Det var jo i Februar 1830, fem Maaneder
før Julirevolutionen, og den platteste Materialisme
gjorde Livet i Frankrig farveløst. Frankrig var
reguleret som Versailleshavens Gange, regeret af
Oldinge, der ikke beskyttede andre unge Mænd end
dem, som i Skolen havde skrevet latinske Vers
til Fuldkommenhed og siden gjort sig værdige til
Embeder og Stillinger ved en ulastelig Korrekthed.
Der sad de korrekte, velklædte, i deres Halsbind
og Fadermordere. Og nu som Contrast denne
Ungdom i Parkettet, En med et Haar, der naaede
til Bæltet, og i purpurrød Atlaskestrøie, En med
en Rubenshat og bare Hænder. De hadede det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
