Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
store borgerlige Filisterium, som Hernani hadede
Karl den Femtes Tyranni. De følte sig; ogsaa
de vare frie Røvere paa Bjergene, fattige, stolte,
En med republikanske Drømme i sit Hjerte, de Fleste
med en sand Gudsdyrkelse af Kunsten. Dèr stod
de, næsten lutter Genier, Balzac, Berlioz,
Théophile Gautier, Gérard de Nerval, Petrus Borel,
Préault og maalte med Øinene deres Modstandere
af samme Generation. Det følte de, at de i det
Mindste vare ikke Embedsjægere, ikke Stillings-
og Skillingsjægere, ikke Tiggere, ikke Protegerede
som hine Andre; de vare den Slægt, som faa
Maaneder efter gjorde Julirevolutionen og i de
nærmest følgende Aar gav Frankrig en Litteratur
og Kunst af første Rang.
Saaledes saae de paa Hernani. Og hvad
saae de i den anden Hovedfigur, Kong Karl af
Spanien? Han er fra først af odiøs. Man troer
ikke stort paa denne kolde, kloge Herskers
glødende Kjærliglied til Donna Sol, og saa
anvender han endda uværdige Midler, Magt og Vold,
for at erobre hende. Men Digteren har forstaaet
at lade ham stige. Vi see stedse tydeligere,
hvorledes en stor Ærgjerrighed fylder hans Bryst.
Det var Carlos’ Kæmpemonolog ved Karl den
Stores Grav, som hin første Aften afgjorde
Dramaets Skjæbne, og denne saa ofte kritiserede
og spottede Monolog er i Virkeligheden en ung
Mesters Værk. Det er, selv om man ikke vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
