- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
46

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det, let at see, hvor uhistorisk den er, hvor umuligt
Karl den Femte kunde tænke saaledes. Men den
er interessant ved den Troskab, hvormed den
afspeiler 1830-Tidens politiske Tanker og Drømme,
og ved det politiske Geniblik, der røber sig i den.
Det er den Art historisk Blik, som man undertiden
forbauses over hos Digtere; Schiller har
det i «Fiesco», 21 Aar gammel. Hør Don Carlos’
Skildring af Europa: En Bygning med to Mennesker
paa sine Tinder, to kaarne Høvdinge, som
enhver født Konge maa underkaste sig, Keiseren
og Paven. Næsten alle Stater ere arvelige og
Herskermagten for saa vidt i Tilfældighedens Vold,
men Folket har gjennem Valget undertiden sin
Pave eller sin Keiser, og Ligevægten er
gjenoprettet. Kurfyrsterne i deres Guldmor, Kardinalerne
i deres Skarlagen ere Midlerne, ved Hjelp af
hvilke Gud vælger.

«Lad en Idee, som er undfanget af Tidernes
Behov, en Dag komme for Lyset, saa voxer den,
stiger, blander sig ind i Alt, gjør sig til Menneske,
griber Hjerterne. Mangen en Konge knebler den
og træder den under Fødder, men lad den en Dag
faa Indpas i Kurfyrsteraadet eller Conclavet, da
see Kongerne pludselig Ideen, der nys var Slave,
reise sig over deres kongelige Hoveder med
Verdenskuglen i sin Haand eller den tredobbelte
Krone om sin Pande, og de føle den træde paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free