- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
49

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Charakter som Vexelsang mellem de Elskende
Stykkets Juvel. Her kom Elskoven til Orde, som
Ungdommen følte den og ønskede den fremstillet.
Denne Samtale paa Brudekammerets Tærskel, som
de Elskende aldrig skulle betræde, denne Blanding
af en Lykke, der er saa stærk, saa alvorlig, at
den, som Hernani siger, fordrer Broncehjerter,
hvori den kan grave sig ind, og af al Tilintetgjørelsens
Rædsel, denne Sandselighed, der er kysk og
musikalsk hos hende, ren og glødende hos ham,
salig hos begge, dette overjordiske Sværmeri hos
Donna Sol, og denne Trang til at glemme Fortiden
over Nuet og Freden i Nuet hos Hernani,
det var Romantiken, som Ungdommen den Gang
fordrede den og tiljublede den med Torden-Applaus.

«Hernani» er som Drama høist ufuldkomment;
det er et lyrisk-rhetorisk Værk med meget
Overspændt. Men det har det Fortrin, der er
afgjørende: en Menneskesjæl, der var selvstændig
og betydelig, har udtalt sig hensynsløst deri. Det
er muligt, af et saadant Værk at udlede en
væsenlig Del af dets Forfatters Psychologi. Han
er der med sit Geni, sine Indskrænkninger, sin
Charakter, sin hele Fortid. Vi have her hans
Ideer om Frihed og om Magt, om Ære og om
Høihed, om Elskov og om Død.

Værket rummer dernæst ikke blot Victor Hugo
og et Stykke Spanien fra 1519, men den
samtidige unge Generation og et stort Stykke Frankrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free