- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
67

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Charles Nodier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tjenestepige, der hørte til Nodiers Barndomserindringer
fra Fædrenehjemmet, og der pleiede
at behandle hans 60aarige Fader som letsindig
Yngling. Den gamle Denise paastod, at hun før
hun kom der i Huset havde tjent hos en Hr.
d’Amboise, Guvernør i Chateau-Thierry, og da
hun, naar hun kom paa dette Kapitel, i sine egne
Oplevelser indblandede Erindringen om de forunderligste
Begivenheder og de mest forældede Skikke,
anstillede man for Morskabs Skyld Efterforskninger
om hin mærkværdige Guvernør. Stadens
Archiver udviste, at der kun havde existeret een
Guvernør af dette Navn og at han var død
allerede i Aaret 1557. Man seer, hvorledes af dette
pudsige Træf Fortællingen om Feen har dannet
sig. Det ubetydeligste faktiske Element, et
Landskab, en Legende, en Drøm, en Løgn, et Fnug
var nok for Nodier til deraf at forme sin Fee og
hendes Hofstat.

Den elskværdige, aandfulde Mand, hvis Hus
i en Aarrække afgav Samlingspunktet for den ved
1830 opdukkende litterære Generation, og til hvem
enhver Begynder, ethvert ungt Talent søgte ud
for at finde Protektion og om mulig faae Lov
til at oplæse en Ballade eller et Prosastykke
foldet udsøgte Selskab, der samledes i Huset Søndag
Aften, betegner Yderpunktet af det romantiske
Fantasteri i Datidens franske Litteratur. Det
Fantastisk-Overnaturlige, som udgjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free