Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Kunst. Endnu i Begyndelsen af Tyverne var
man ikke videre, end at engelske Skuespillere, der
paa Porte-Saint-Martin Theatret prøvede paa at
spille Shakespeare, bleve modtagne med en Regn
af Æbler og Æg og Raabene: «Tal Fransk!
Ned med Shakespeare! Det var en af Wellingtons
Adjutanter!» [1] Men vi have seet, at deres
Efterfølgere kun faa Aar efter fik en glimrende
Modtagelse. I Mellemtiden falder blandt Andet
Beyle’s haardnakkede Kamp for at skaffe Shakespeare
den forskyldte Anerkjendelse og Udgivelsen
af Bladet Globe, der først tre Gange ugentlig,
dernæst som Dagblad virkede som den yngre
Slægts Organ og med Bistand af dens ypperste
Kræfter overordentlig dygtigt ledede Felttoget for
de nye Principer.
Beyle, der trods sin Paradoxi er et af Tidens
klareste og mest originale Hoveder, formulerer sin
Beundring af Shakespeare skarpt uden dog at
gjøre sig skyldig i nogen Mangel paa Pietet mod
Racine, hvem han opstiller som dennes Modbillede.
Han viser, at de Øieblikke af fuldstændig
Illusion, der under en Theaterforestilling
kunne og skulle indfinde sig, ere hyppigere hos
Shakespeare end hos Racine, og at den egentlige
Fornøielse ved det tragiske Skuespil afhænger af
disse korte Illusionsmomenter og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
