Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem synes at have modtaget noget dybere Indtryk
af Byrons Manddomsværker: den friske og bidende
politisk-religiøse Satire i Don-Juan forblev i 1824
overhørt og uforstaaet af dem som af saa mange
andre. Men medens Hugo fremfor Alt stræber at
opvise Modsætningen mellem Byrons Poesi og det
attende Aarhundredes — «Forskjellen mellem
Byrons og Voltaires Latter er den, at Voltaire
ikke havde lidt» — er for den blødagtige og
halvveis troende Lamartine Byron endnu den faldne
Engel. Lamartines «Femte Sang af Childe Harold»,
i hvilken han stræber at anslaae de Byronske
Toner, viser hvori han troede at finde Ligheden
mellem den engelske Lord og sig selv, nemlig i
den romantisk-heroiske Personlighed. Han
benytter Byrons Maske til gjennem den at give de
Tvivl og de revolutionære Sympathier Udtryk, der
kun ganske glimtvis kom frem i hans poetiske
Meditationer, men som han snart skulde udtale i
sit eget Navn. Rimeligvis har desuden Mindet
om Byron lokket saavel ham som Hugo til Østerland;
den sidste nøiedes med digteriske Farter,
Lamartine satte en storartet Reise i Scene, til
hvilken han udrustede sig med fyrstelig Pragt.
Saavel Lamartine som Hugo modtoge imidlertid
om ikke af Byrons sidste Værker saa af hans
sidste Bedrifter og hans Død et dybtvirkende
politisk Indtryk.
Spor af Byronsk Paavirkning findes nu sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
