Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvinger med hvilke Stammen døer ud. Byron
havde som ægte Englænder i Begyndelsen af sin
Optræden været Spiritualist, aandig og melancholsk;
Sandselivet indtager kun ringe Plads i
hans Ungdoms Poesi; det er først i hans
Manddomsalder, efter at han har besøgt Italien og været
bosat i romanske Lande, at hans Digtning, som
Goethe’s i Venedig, bliver sensuel og fræk og
djærv. Musset omvendt tager i sin tidlige
Ungdom til Udgangspunkt den Art brutal Realisme,
som undertiden fremtræder i Byrons senere
Arbeider og bliver efterhaanden mere og mere aandig
i sin Poesi. Han er paa sin Høide baade som
Iagttager og som Erotiker finere end Byron, hans
Digtning har en rafaelisk Skjønhed, som Byron
hverken naaer eller søger. Han er den franske,
svagere, zartere, yndefuldere Byron, som Heine
den tydske, mindre, kaadere, vittigere Byron, som
Paludan-Müller den danske, satiriske, orthodoxe,
loyalt-conservative Byron. Musset lider som en
Yngling, klager som en Kvinde, han er, som
Billedhuggeren Auguste Préault engang kaldte
ham, «Frøken Byron».
Shelley, hvis Navn først langt senere trængte
ind i Frankrig, forblev ganske ukjendt for hin
Generation. Hvad Søskolen angaaer, da var
Sainte-Beuve, som tidligt var bleven indviet i det
engelske Sprog og som var den mest kritiske
Aand blandt dem alle, den eneste, som følte denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
