- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
98

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rædselsregimente, i en Bladartikel et heftigt
Angreb paa Jakobinerne. Da hans yngre Broder,
Revolutionstidens bekjendte Digter Marie-Joseph
Chénier, der spillede en Rolle i Jakobinerklubben,
følte sig forpligtet til at forsvare sine Samfundsfæller,
optog André med stolt Hensynsløshed den
tilkastede Handske. Det lykkedes vel Venner af
Brødrene at bringe den pinlige Polemik imellem
dem til en hurtig Afslutning; imidlertid vedblev
der endnu i nogen Tid at herske Spænding mellem
dem. De havde tidligere stedse været inderligt
forbundne. Men for André som for Oldtidens
Romere maatte Blodets Baand briste, hvor det
gjaldt en politisk Idee. Han havde ved Revolutionens
Udbrud modtaget sin Broders Dedication
af Tragoedien «Brutus og Cassius» og i Svaret
paa denne Tilegnelse med Datidens Naivetet
erklæret sig for overbevist om at den store Brutus
havde udtrykt sig netop som i Dramet; han havde
benævnet Stykkets Helte «ædle Mordere, store
Tyrandrabsmænd, som Nutidens Ordgydere ikke
mere forstaae», havde kort sagt udtalt sig for
Kongemord hvor dette var nødvendigt. Men
Processen mod Ludvig den 16de vakte hans fulde
Indignation, han ansøgte om at staae Kongen bi
i hans Forsvar, han skrev en Række af Forsvarsindlæg
for ham, og det var André Chénier, som
da Dødsdommen var falden, førte Pennen for
Ludvig og skrev det smukke og værdige Brev, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free