Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket Kongen anmodede Nationalforsamlingen om
Tilladelse til at appellere sin Dom til Folket.
Det er (som Becq de Fouquières har bemærket)
betegnende, at tre af Europas ypperste Digtere,
André Chénier, Schiller og Alfieri, der alle i lige
Grad vare Modstandere af den gamle Absolutisme
og der alle havde hilset Revolutionen med
Begeistring, i 1792 fattede den Plan at forsvare Kong
Ludvig. Marie-Joseph Chénier var en ringere og
lettere Aand, der gjerne fulgte Strømmen og der
glædede sig ved den rundelige Popularitet, som et
Talent, der nøie passede til Samtiden, indbragte
ham. André besad et Mod, som paa given Anledning
kunde stige til den trodsigste Stolthed, og
han var af det Malm, af hvilket Historien former
Martyrer. Den aabenbare Fare gjorde ham kun
dristigere i sine Angreb paa de Magthavere, der
i hans Øine vanærede Frankrig. Han offentliggjorde
under sit fulde Navn sin haansprudende
Hymne i Anledning af den Fest, Jakobinerne gav
de amnesterede Soldater af Regimentet
Chateauvieux, der med Rette vare blevne dømte til
Galeierne for lave Forbrydelser. Og da Marat
var bleven fældet, da 44,000 Altre reistes for
«Folkets Ven», følte André Chénier alene blandt
Frankrigs Digtere sig tilskyndet til at lovsynge
Charlotte Corday. Det var dengang en modigere
Handling end sidenhen.
«O herlige Pige! Grækenland vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
