Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine skjønneste og mest storstilede Digte som de
to berømte til Hertuginden af Fleury, født Coigny,
(«La jeune Captive» og det der i Udgaverne bærer
den urigtige Titel «Mademoiselle de Coigny») og
det beundringsværdige Fragment, der begynder
«Comme un dernier rayon». Han blev for
Revolutionsdomstolen anklaget som «Folkets Fjende»
og dømt til Døden for at have «skrevet mod
Friheden og til Forsvar for Tyranniet». Dagen forud
havde han digtet Versene:
«Som en sidste Solstraale, en sidste Luftning
opliver en smuk Dag, der er tilende, saaledes
prøver jeg ved Skafottets Fod endnu min Lyre;
maaskee kommer Turen snart til mig; maaske vil,
før Timen har tilbagelagt sine afmaalte
tredsindstyve Skridt paa Skivens blanke Flade, Gravens
Søvn lukke mine Øines Laag. Maaskee vil, før
den sidste Havdel af det Vers, jeg nu begynder,
er skrevet ned, Dødens Sendebud, den sorte Hverver
af Skygger til Underverdenen, fylde disse lange
mørke Korridorer med mit Navn ....»
Om Aftenen den 7de Thermidor 1794 ɔ:
Dagen før Robespierre’s Fald, der indtruffet een
Dag tidligere vilde have frelst ham, besteg André
Chénier Skafottet. Endnu paa Karren skal han
mismodigt have svaret Maleren Roucher, der døde
sammen med ham: «Ak! jeg har intet gjort for
Efterverdenen», men efter Sagnet har han paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
