- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
109

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Moder, Farvel! Jeg døer, du har ingen Søn
mere. Et brændende, forgiftet Saar fortærer mig;
jeg aander kun med Møie; jeg vil ikke tale;
Farvel .... Sengen piner mig, Tæppet trykker
mig; Alt tynger og trætter mig. Hjælp mig!
jeg døer. O vend mig om paa Siden! jeg
forgaaer, hvilken Kval!

Og hun rækker ham forgjæves en Lægedrik,
som en thessalisk Kvinde ved Tryllekunster har
brygget. Men han taler. Han mindes Erymanthos’s
Bredder, Lundene med deres Løvværk, Vindenes
friske Pust, som bragte Vandet, Løvet og
Linnedkjortlens Folder over Pigernes unge Bryst til at
skjælve, han mindes de lette, dandsende Pigers
Skjønhed, endelig et guddommeligt Ansigt. Han
taler forvirret: disse Arme, disse Blomster, dette
Haar, disse nøgne Fødder, saa hvide og saa skjønt
formede! jeg skal aldrig gjensee dem mere! Han
seer en ung Kvinde for sig, der med langsomme
Skridt gaaer til sin Moders Grav; han hører
hendes deilige Stemme; han spørger sig, om hun
ogsaa vil besøge hans Grav.

Og Moderen erfarer, at det er af haabløs
Elskov hendes Søn er syg: Men sig mig, min
Søn, hvad er det for en Jomfru du har seet paa
Erymanthos’s Bredder? Du er jo rig og du er
jo smuk, eller du var det, før Smerten havde
bragt dine Kinders unge Blomster til at visne.
Er det Eglaia, eller den unge Irene med de lange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free