Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger - VII. De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langt borte fra hører man hendes Stemme: Min
Søn, min kjære Søn! du bliver i Live. Hun
sætter sig ved hans Leie. Og hende følger den
gamle Mand med et Smil og med ham kommer
den unge Skjønhed, rødmende, med sænket Pande,
og kaster et Blik paa Sengen. Den Ulykkelige
skjælver som fra Sands og Samling; han vil skjule
sit Hoved under sit Tæppe.
Ven, siger hun, i tre Dage har man ikke
seet dig ved nogen Fest. Hvad har du for?
hvorfor vil du dø? Du er syg. Man siger mig,
at jeg kan helbrede dig. Lev og lad os udgjøre
een Familie tilsammen. Lad min Fader have en
Søn og din Moder en Datter.» —
Det er umuligt at give en lidenskabelig
Situation en simplere, mere effektfri Løsning.
Et Grundlag af denne Art var det, den nye
romantiske Skole fandt at bygge videre paa: den
ædleste Simpelhed i Sproget, Tegningens Rigtighed,
en græsk Rytmik i alle Overgange, Basreliefets
skjønne Linier, usammensatte Farver og strenge
Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
