- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
112

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lyde. Kydsk, lys, ren og streng som den er,
har hans Poesi noget ved sig, der har fremkaldt
Billederne af en Svanes Seilen, af Elfenbenets
Glans, af Hermelinets Hvidhed paa alle Læber, der
have søgt at betegne den. Han har den strenge
Kunst, den ædru Farve, det Sammentrængte og
Udsøgte, som ogsaa charakteriserer Chénier. Han
har øjensynlig flygtet for, at man skulde tilskrive
disse Egenskaber en Paavirkning fra André. Thi
skjøndt han ingen Digtsamling har udgivet før
1819, har han dog i senere Udgaver af sine Digte
forsynet et Antal af dem, der tydeligst synes at
bære Præg af André Chénier’s Indflydelse med
tidligere Datum, der endog gaaer saa langt
tilbage som til 1815. Men selv fraseet, at enkelte
Digte af André allerede da vare blevne
offenliggjorte i Chateaubriands «Le génie du
Christianisme» og som Tillæg til Millevoye’s Poesier
taler al Sandsynlighed for, at Alfred de Vigny
trods sin iøvrigt saa strenge Karakter, ganske
som Schack Staffeldt tiltrods for hans ellers
fremtrædende Karakterrenhed, har antidateret sine Digte
for at give sig et utilbørligt Skin af ubetinget
Originalitet; thi de enkelte Poesier, han offenliggjorde
før sin første Digtsamling, ere langt ringere
end dem, der bære de tidligste (og langt tidligere)
Aarstal, saa meget ringere, at han endog senere
har udelukket dem af sine samlede Digte. André
de Chéniers Indflydelse paa de Vigny er da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free