Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ved nær eller fjern Ideforbindelse krystallisere
sig om Tyrkerkrigen, komme til.
See vi paa det lille Stykke «Den erobrede
By», der udspringer af Sindsbevægelsen i Anledning
af Grækenlands Martyrium, da er Overensstemmelsen
med Udgangspunktet for den fransk-romantiske
Malerkunst paafaldende. I 1824 havde Eugène
Delacroix udstillet sit berømte Maleri »Nedsablingen
paa Skios», denne Rædselsscene, der var saa ganske
blottet for enhver vedtaget poetisk Retfærdighed,
saa dybt følt, saa frit og kraftigt malt, saa
flammende i Farveglød. Aaret efter er det, at
Hugo begynder med sit lille Digt. Det synes en
tro Slaves underdanige Indberetning, afgivet med
Hænderne korslagte over Brystet:
«O Konge! Ilden fortærer og lyser, som du
bød; den kvæler Befolkningens Skrig; .....
Kvinder og Mænd, Fædre og Sønner falde for
Sværdet; Ravnene flokkes om Staden. Mødrene
klagede, Jomfruerne skjælvede, græd og skjændedes;
vi bandt dem til Heste og lode dem slæbes ud af
Teltene, levende endnu, men brune og blaa af
Slag og Kjærtegn ..... Smaabørn have vi knust
mod Fliserne; de som leve endnu, faae deres
Rest. — Dit Folk, o Konge! kysser Støvet under
de Sandaler, som en Guldring fastholder om din
ædle Fod.»
Dette er den allerførste Tone, Hugo anslaaer
i disse Digte; den er skarp og grel, men helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
