Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uhyre Flader af Sand og Vand, Troppemassers
Ordning og Bevægelse, hele Byers Architektur,
deres Beleiring og Stormløbene imod dem
vise sig for Hugos Digterøie, og ved en
nærliggende Idee-Association hidføres da i et givet
Øieblik Billedet af kjæmpemæssige Undergangsscener
fra den bibelske Oldtid. Der har Hugo
fundet sit pragtfuldeste, med hans Personlighed
mest beslægtede Stof. Hans Fantasi var altid
ypperst anlagt paa det Uhyre; Pegasus er altid i
bogstavelig Forstand et deiligt Monstrum, men
hans Pegasus er det i aandelig Forstand.
Han skriver Digtet «Ildregnen fra Himlen»,
Samlingens første, digtet sidst. Vi see den sorte,
frygtelige Sky seile over Himlen. Hvorfra kommer
den? Hvorhen gaar den? Ingen veed det. Den
seiler over Havet og spørger Herren, om den skal
tørre det ud med sin Ild. Nei, svarer Herren,
og den forfølger sin Bane for hans Pust. Over
Middelhavets deilige Golfer, over Ægyptens blonde
Kornland glider Skyen, men Herren giver den
endnu intet Tegn til at standse. Over Ørkenen
flyver den, over Ruinerne af det gamle Babel.
Den spørger: Er det her? Men den maa videre
frem. Saa naaer den ved Nattetid Rummet over
de to yppige Søsterbyer Sodoma og Gomorrha,
hvor Alt er slumret ind under Svælgeri, i Nydelse
og Vellyst. Og paa Herrens Vink revner Skyen
og aabner sit Ildsvælg. Hagl af Gnister,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
