Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Revolutionær, var han alt længst en ung Familiefader
med en Kreds af Rollinger omkring sig.
«Efteraarsbladene» bragte som sagt Tanker
og Billeder fra hans Hjem. Det var Minder om
hans Barndom og hans kjære Døde, Erindringen
om hans Moders Ømhed, om Faderens krigeriske
Skikkelse, om Napoleon, hvem han ved Faderens
Side som Barn havde seet. Han udøser sit Hjærte
for nære Venner, skrifter dem sit Tungsind og
sine Tvivl under Livets haarde Kamp. Enkelte
Elskovsdigte, uforlignelige. Han gjenfinder sine
første Kjærlighedsbreve og læser dem med Vemod,
med Savn af den første Ungdoms Friskhed, som
svandt. Han besynger sin unge Hustru, hende,
til hvem han har sagt «Altid», og som har svart
ham «Overalt». Han maler sit Hjems Poesi.
Det var en Side af Livet, som næsten alle Verdens
største Digtere havde ladet ligge. Shakespeare
havde intet Hjem, og hans Forhold til sin Hustru
var neppe nogen Omtale værd. Schiller og Goethe
skreve faa Digte til deres Hustruer og ingen om
deres huslige Liv; hvad Byron havde fundet det
passende at meddele Verden om disse Forhold,
havde kun været lidet opbyggeligt. Oehlenschläger,
hvis personlige og litterære Stilling ellers
frembyder saa mange Paralleler med Hugos, havde
ikke ret formaaet at hæve denne Livssfære til
Poesi; hans Forhold til sin Hustru er i Digtene
mere ærligt end helt ridderligt, og hans Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
