Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skribenterne enten en Romantiker eller en
Parnassien: Hvem er Frankrigs største Digter i den
nyere Tid? saa vil han upaatvivlelig svare: Victor
Hugo. Spørger man derimod en Mand af den
høiere Borger- eller Embedsstand, en Lærd, en
Verdensmand eller et Medlem af den unge naturalistiske
Skole, spørger man endelig Damerne, saa
er Sandsynligheden stor for, at de ville svare:
Alfred de Musset. Hvorpaa beroer denne Uenighed
og hvad betyder den?
Alfred de Musset debuterede i Januar 1830,
nitten Aar gammel, med «Contes d’Espagne et
d’Italie»: en Gruppe Sujetter af skandaløs
Uanstændighed, Æmner, hvis Enkeltheder ikke lade
sig gjenfortælle. I de større Compositioner (Don
Paez, Portia etc.) Bedrag overalt, Hustruen, som
lyver for sin Mand, Elskerinden, som bedrager sin
Elsker, Elskeren, der afstaaer sin Dame til Andre,
Grevinder, der ikke vide Andet om deres Elsker,
end at han har stukket deres gamle Mand ihjel
— en brutal Nydelse, som man slaaes om med
Kaardestød, en sextenaarig Sandselighed, som
hverken kjender Hensyn eller Blu, en oldingeagtig
Fordærvethed, som bruger Elskovsdrikke og blander
Vellyst med Dødens Rallen — deriblandt en
Række Sange, som sprudede Gnister af Lidenskab,
Vildhed, Overmod. Shakespeares to første Værker
ere ikke mere sandselige end disse Digte, og saa
er Fyrigheden her endda paa een Gang raffineret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
