Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og kaad. Dertil en uophørlig Tilskuestillen af
Vantro og Atheisme, som forunderlig gjennembrydes
af ubevidste Tilstaaelser af Svaghed og en
nu og da opdukkende Længsel efter Kirke og
Kors.
Som Ekko af Bogen fulgte nogen Forargelse
og megen Begejstring. Der var en Del af
Ungdommen, som studsede og blev opmærksom. Dette
var Romantik af en helt ny Art, en friere, mindre
doctrinær end Victor Hugos. Her var en endnu
skarpere Trods mod Klassikernes Regler for
Versebygning og Stil, men denne Trods var overgiven
og vittig, ikke martialsk som Hugos. Et Element,
som fattedes Hugo helt, men det mest franske
Element af alle, det man paa Landets Sprog kalder
«Esprit», oplivede her Polemiken. Denne spottende,
latterliggjørende Romantik vederkvægede efter Hugos
høitidelige, pathetiske Romantik. Ogsaa her var
det Spanien og Italien, som førtes frem; ogsaa
her fandtes middelalderlige Decorationer,
Kaardestød og Serenader, men alt dette behagede endnu
en Gang saa meget med denne Tilsætning af
Overgivenhed, med denne spottende Finhed, denne
Skepticisme, der neppe troede paa, hvad den selv
fortalte. Der var f. Ex. hin berygtede, over alle
Grændser uanstændige Ballade til Maanen, der paa
een Gang udæskede Klassikerne ved sin Strofebygning
og Romantikerne ved det respektstridige
Forhold til sin Gjenstand, deres Yndling; det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
