- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
140

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Talerstolen sagde, at Frihed var endnu
skjønnere end Hæder, og at de Unges Hjærter
ved dette Ord skjælvede som ved en fjærn og
frygtelig Erindring. «Men,» hedder det, «da de
Unge gik hjem efter at have hørt det, mødte de
et Tog med tre Kurve, som man bar til Clamart;
det var Ligene af tre unge Mænd, der havde talt
altfor høit om Frihed» — og ret som om
Blaserthedens Fortvivlelse var den eneste Lære, en Mand
kan uddrage af Martyrernes Død, hedder det, at
ved dette Syn krummede et underligt Smil deres
Læber, og de styrte sig hovedkulds ud i de
afsindigste Udsvævelser.

Over dette Grundthema har Musset skabt en
Række af sine ypperste Mandskarakterer, selv den
geniale Skikkelse Lorenzaccio. I sin Ungdom
formede han den berømteste af sine typiske Figurer,
Rolla, derover.

I intet Digt træder skarpere end i «Rolla»
det Usikre og Vaklende, det Kvindagtige i Alfred
de Mussets Livsanskuelse frem.

Indledningsafsnittet aabnes med den bekjendte
Længselssang efter den græske Oldtid med dens
friske Skjønhed og efter den kristelige Oldtid med
dens rene Opsving og friske Tro, da de ærværdige
Kathedraler i Kölln og Strassburg, da
Notre Dame og St. Peter knælede fromt i deres
Stenkjortler og Folkenes store Orgel istemmede
Aarhundredernes Hosiannah.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free