Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musset var dernæst først og fremmest en ung
Aristokrat, en Verdensmand og Dandy, der satte
sin Ære i at drive Litteraturen som en
Fristundssyssel. Med langhaarede Litteratorer med
Kalabreserhatte vilde han ikke være Kammerat.
Hans Forhold til Publicum havde fra først
af været noget usikkert; han havde søgt at
forbause og drille det. Nu kom det ham med største
Velvillie imøde, rede til at tilgive ham Alt, selv
Balladen til Maanen, hvis han blot vilde vise det
et andet Ansigt, og ivrig for at godtgjøre sin
Selvstændighed, indifferent overfor Partierne, sky
for Doktriner, endelig klassisk anlagt, beslægtet med
Mathurin Regnier og Marivaux som han var, gav
han til en vis Grad efter for den dumpe Pression.
Han begyndte at vinde Læseverdenens Øre ved at
tale med humoristisk Ligegyldighed om sin egen og
sine tidligere Kampfællers krigeriske Bedrifter. I
Digtet «Raphael eller en fransk Adelsmands hemmelige
Tanker», erklærer han sig for træt af Striden;
han har, siger han, kjæmpet i begge de fjendtlige
Leire; hundrede Ar have givet ham et ærværdigt
Udseende, og han sætter sig nu — han den
21aarige — som udmattet Veteran paa sin revnede
Tromme. Racine og Shakspeare mødes paa hans
Bord og falde der i Søvn ved Siden af Boileau,
der har tilgivet dem begge. I et andet Digt
skrev han: «I vore Dage existerer Kunsten ikke
mere. Ingen troer paa den. Vor Litteratur har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
