- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
153

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Men snart skulde der indtræde et Vendepunkt
i den forkjælede og overmodige Ynglings Liv.

Den 15de August 1833 havde «Rolla» staaet
i den dengang nylig stiftede «Revue des deux
mondes». Faa Dage efter indbød Tidsskriftets
Redaktør, Schweizeren Buloz, sine Medarbeidere
til en Middag i den bekjendte Palais-Royal
Restauration Trois frères provençaux. Gjæsterne
vare mange; der var iblandt dem en eneste Dame.
Værten bad Alfred de Musset om at føre hende
tilbords; han blev forestillet for Madame George
Sand.

Det var et smukt Par. Han slank og fin,
blond med mørke Øine og den skarpe, hesteagtige
Profil, hun brunet, med et yppigt, bugtet, sort
Haar, med den smukke ensformige Olivenfarve,
der paa Kinderne gled over i en svag, broncebrun
Rødme, store, mægtige, dunkle Øine — Arme og
Hænder af fuldendt Hvidhed og Skjønhed. Der
syntes at bo en Verden bag hendes Pande, og dog
var hun ung og smuk og taus som en Kvinde,
der ikke gjør Fordring paa at kaldes aandrig.
Hendes Dragt var simpel, kun noget fantastisk;
over sin Kjole bar hun en guldbroderet tyrkisk
Trøie, og i hendes Bælte hang en Dolk.

Jeg har i Paris 1870 hørt sige af en af de
faa da endnu levende Deltagere i hin Middag, at
det var en Art bondesnu, pekuniær Beregning af
Buloz, som førte Musset og George Sand sammen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free