Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun var som Kvinde tilbøielig til at lade
Hjærtet tale først og høiest. En skjøn og
sværmerisk Lære, en ædel Utopi fortryllede hende,
hun havde som Kvinde Trangen til at tjene, søgte
i sin Ungdom bestandig med Blikket en Fane, der
bares af Mænd med store, tapre Hjerter for da at
kjæmpe under den. Hendes Ærgjerrighed var ikke
den, som feiret Muse at give den fine Verden
Concerter, hendes Attraa var at turde røre
Trommen som Regimentets Datter. Men saaledes
kom hun paa Grund af sin Mangel paa Forstandsdannelse
til at dyrke og forgude uklare Hoveder
som Profeter, saaledes fremfor Alle den stakkels
keitede, men renhjertede Pierre Leroux, en Filosof
og Socialist, til hvem hun mange Aar igjennem
saa op som en Datter til sin Fader. Musset havde
den aristokratiske Aands Overlegenhedsfølelse
overfor disse Profeter, der ikke kunde skrive tyve
læselige Prosasider; hun smittedes af deres Hang
til eftertrykkeligt og salvelsesfuldt Foredrag.
Endelig: hun var ham som Kunstner underlegen,
skjønt hun som Menneske var større og
især stærkere end han. Hendes Kunstneraand
fattedes Mandens pludselige, hensættende Kraft,
dette «Saadan skal det være», der ingen Grunde
giver. Naar de i Forening betragtede et Maleri,
følte han uden at være særlig malerisk anlagt med
eet Slag Billedets Fortrin og Kunstnerens herskende
Egenskaber og gjengav dem med et Par Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
