Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skinner igjennem, have sikkert Indtryk fra 1830
Lod og Del. Musset havde jo selv engang seet
en Revolution, der pegede hen mod Republiken,
ledes ind i det monarchiske Farvand. I hans
Stykke ere Republikanerne imidlertid stillede i et
mere ugunstigt Lys, end de fortjene. Lorenzaccio
meddeler dem ganske vist Aftenen før Drabet paa
hvad Dag og hvad Klokkeslet han vil dræbe
Hertugen; men ere de at fortænke i, at de ikke træffe
deres Forberedelser? Da den, som fra Gaden
raaber denne store Nyhed ind i deres Huse, ikke er
nogen anden end Hertugens Uadskillelige, hans
Medskyldige, hans Hofnar, hvad Under da, at de
trække paa Skuldren og ikke røre sig af Pletten!
Man føler gjennem Mussets Uretfærdighed i dette
Punkt personlige Stemninger, der pege ud over
Stykket. Dog Hovedsagen har for ham været
Fremstillingen af Lorenzos Charakter med dens
ædle Præg under den afskrækkende blaserte Maske.
Lorenzo har et idealt Element i sin Sjæl, som
han ikke skammer sig over; han stræber opad,
han troer paa Bedriftens forsonende Magt. Det,
som lutrer ham i hans Død, er ikke som Rollas
rene Kys en Tilfældighed, men en Handling, der
har foresvævet ham hele hans Ungdom igjennem.
I «Le chandelier» ere vi endnu i meget
fordærvet Selskab, men ud fra denne Baggrund løser
sig som Hovedfigur den unge Skriver Fortunio med
sin dybe, grænseløse Pagekjærlighed til Jacqueline.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
