Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han misbruges af hende og hendes Elsker, man
lader ham tjene til Skjærmbrædt og Skalkeskjul
for en smudsig Kjærlighedsforstaaelse; han
gjennemskuer Spillet og elsker ligefuldt og er
fuldstændig villig til at lade sig sende i den visse
Død for at dække den Elskedes hæslige Forbindelse
med en anden. Denne Page har en Helts
Besluttethed og Mod, og hans Væsens Renhed
virker saa stærkt, at det rører og vinder
Jacqueline, vinder ham hende fra Clavaroche. Han er
et Ideal af en ungdommelig Elsker.
Octave i «Les caprices de Marianne» er en
letsindig og i mange Maader fordærvet Yngling,
som hverken kan eller vil elske nogen Kvinde for
Alvor, som end ikke vil anvende mere Tid paa at
erobre nogen end han behøver for at løse Seglet
paa sin Flaske sydlandsk Vin, men han har en
Følelse, i hvilken han er naiv og troende som en
Dreng, det er Venskabet: han elsker sin Ven,
den unge Coelio, saa ubetinget, at han er rede til
at døe for ham eller hævne hans Død, og saa
trofast, at han slynger den Dame, Coelio
forgjæves tilbeder, hendes Gunst tilbage i Ansigtet.
Saa skeptisk han end er overfor Kvinden, saa
helt gaaer han op i sit Venskab: han er et Ideal
af en Ven. Overfor ham staaer som Modstykke
hin Coelio, i hvem Musset, da han i dette Drama
delte sin Personlighed, nedlagte den anden Side
af sit Væsen. Coelio er den ungdommelige Elsker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
