Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Kjærlighed er lutter tilbedende Smægten, en
Attraa saa tungsindig i sin Gløden, at den synes
at paakalde Døden, hvis den ikke tilfredsstilles.
Der ligger som en Nimbus af Shakespearesk
Romantik om hans Hoved, hans Tale er Musik, hans
Forhaabninger Poesi. Han skildrer sig i Ordene:
«Mig fattes Sindsro og den stille Ubekymrethed,
der gjør Livet til et Speil, i hvilket alle
Gjenstande et Øieblik afbildes og glide forbi. En
Gjæld er for mig et Samvittighedsnag. Elskov,
hvoraf I Andre gjøre en Tidsfordriv, sætter hele
mit Væsen i Oprør.»
Man føler igjennem disse Mandsskikkelser,
hvorledes Musset som Digter modnes. Han har
ikke mere Trang til blot at skildre Ungdommens
sydende Drifter eller Lidenskabernes vilde Spil
med deres hele Følge af Løgn, Bedrag og Vold;
han dvæler længe og med Forkjærlighed ved den
uskyldige og dybe Følelse, som kun de ydre
Forhold gjøre skyldig, ved den Elskov, som i sit Væsen
er ren og som kun ved sit Brud med Samfundsordenen
synes forbryderisk, ved det Venskab, som
i sin Kjærne er lutter heroisk Hengivenhed, selv
hvor det fremtræder i en Koblerveltalenheds
nedværdigende Form, kort sagt ved Venskab og Elskov
i deres Renhed, ved de Livsmagter, man pleier at
betegne som ideale.
Og som Mandstypen hos Musset stedse mere
lutres, saaledes efterhaanden Kvindetypen. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
