Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
underordner Kunsten under den. Det at være
Elsker og Elsket bliver tilsidst i hans Øine saa
meget Mere end det at være Kunstner, at efter
hans Forestilling om det Ideale Kunsten i
Grunden burde være indviet og udelukkende tilegnet
En, den eneste Elskede. I Novellen «Titians
Søn» standses Helten, en begavet Kunstnernatur,
paa Udskeielsernes Bane ved en høisindet Kvindes
Kjærlighed og viser sit taknemmelige Sindelag ved
kun at ville male et eneste Billed, paa hvilket
han samler al sin Kraft og som alene skal bringe
hans Navn til Efterverdenen, nemlig den Elskedes
Portrait. Til dets Ære skriver han en Sonet, i
hvilken han priser sin Elskerindes Skjønhed og
hendes rene Sjæl, forklarer hvorfor han aldrig
med sin Pensel har villet forherlige nogen anden
og erklærer, at hvor skjønt end Billedet er, saa
opveier det ikke eet Kys af dets Model. Dog af
alle Mussets Noveller er sikkert «Emmeline» den
fineste. Det er en lille Fortælling, som beroer
paa det første ædlere, lykkelige men kortvarige
Kjærlighedsforhold, Musset oplevede efter Bruddet
med George Sand, og som i alt Væsenligt lignede
det i Novellen: En ung Mand bliver lidenskabelig
forelsket i en ung gift Dame, hvis indtagende
Væsen er udmalt med de zarteste Farver men
paa Grundlag af den sikreste Naturiagttagelse —
kun Turgéniews duftigste Kvindeskikkelser give i
den nyere Literatur et Begreb om denne Kunst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
