- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
177

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Carmosine er en simpel Borgerpige, som elsker Kong
Pedro af Aragonien med en haabløs, fortærende
Kjærlighed; hun vil paa Grund af denne Følelse
ikke give sin tro og sørgende Tilbeder Perillo sin
Haand; hun vil tie og døe. Men hendes
Barndoms-Legekammerat Sangeren Minuccio røber af
Medlidenhed hendes Kjærlighed for Kongen og
Dronningen, og langt fra at vredes gaaer
Dronningen ukjendt til hende og mildner langsomt
hendes Kval ved søsterlige og dronninglige Ord, idet
hun forklarer hende, at en saadan Kjærlighed,
saa dyb og stor, er altfor skjøn til at skulle
udryddes af Hjertet, og at Dronningen selv ønsker
hende optaget blandt sine Æresdamer, saa hun
kan see Kongen hver Dag, thi man bliver bedre
gjennem en saadan Kjærlighed, der beroer paa
Sjælens Opsving mod det Ædle: «Jeg selv, Carmosine,
vil lære Dig, at man kan elske uden at lide,
naar man elsker uden at rødme derover; kun
Skam og Samvittighedsnag volde Sorg; Sørgmodighed
er den Skyldiges Lod, og din Tanke er visselig
ikke skyldig.» Og Kongen kommer under
Paaskud af at ville besøge hendes Fader, og i
Dronningens Nærværelse siger han til hende:

«Det er da Eder, yndefulde Frøken, der, som
vi høre, er syg og i Fare? Eders Ansigt seer
ikke ud dertil .... I skjælver, troer jeg, er I
bange for mig?»

«Nei, Sire.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free