- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
183

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke rette nogen Bebreidelse mod ham, om han
forskjønnede dem en Smule. Kunsten er ikke et
Studium af den givne Virkelighed, men en Søgen
efter den ideale Sandhed». Hvad den modne
Kvinde her udtaler som Summen af sin Æsthetik,
det har foresvævet hende alt fra hendes Ungdom
af. Hun havde aldrig forstaaet Skribentens Kald
anderledes end som en Aspiration mod det Høieste,
til hvilket Mennesket kan naae, eller rettere som
en Opløftelse af Sjælen over Samfundslivets
Ufuldkommenhed, hvis Bestemmelse var at give Sjælen
vid Synskreds og derigjennem overlegen Kraft til,
naar den slog ned paa Jorden igjen, da efter
Evne at bekjæmpe de Fordomme, de Institutioner,
den Sindenes Raahed og Hjerternes Haardhed,
hvorfra al hin Ufuldkommenhed udsprang.

I Indledningen til «Le compagnon du Tour
de France» siger hun: Siden naar er Romanen
vel tvungen til kun at være et Maleri af det,
som er, af den haarde og kolde Virkelighed, som
Samtidens Mennesker og Forhold frembyde? Jeg
veed ret vel, at den kan være det, og Balzac, en
Mester, for hvem jeg altid har bøiet mig, har
skrevet «La comédie humaine». Men skjøndt jeg
har været knyttet ved Venskabsbaand til denne
berømte Mand, har jeg dog seet de menneskelige
Vilkaar fra et helt andet Synspunkt, og jeg husker
at have sagt ham: De skriver «den menneskelige
Comedie». Den Titel er beskeden. De kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free